Årsresultat 2023 - Bedste resultat nogensinde

  • Stigning i rentemarginalen, stigninger i mængder af ud- og indlån, positive kursreguleringer, lave tab på kunder samt tilfredsstillende omkostningsudvikling medfører, at Sparekassens årsresultat kan opgøres til 90,5 mio. kr. før skat, hvilket er Sparekassens bedste resultat nogensinde, af ledelsen betegnes som meget tilfredsstillende.
  • Nettorenteindtægter stiger med 58,7 mio. kr. svarende til 82,2 % som følge af forøget rentemarginal i forbindelse med stigninger i markedsrenten.
  • Gebyrer og provisionsindtægter falder med 5,5 mio. kr. svarende til 7,7 % primært som følge af lavere aktivitet på boligmarkedet.
  • Nettorente- og gebyrindtægter stiger med 53,8 mio. kr. svarende til 37,2 %.
  • Samlede omkostninger stiger med 5,7 mio. kr. svarende til 5,4 %, hvilket er acceptabelt set i forhold til prisudviklingen især i begyndelsen af 2023. Hertil kommer væsentligt øgede udgifter til IT samt kursusaktiviteter indenfor læringskultur og medarbejdertrivsel.
  • Basisindtjeningen før kursreguleringer og nedskrivninger forøges med 47,8 mio. kr. svarende til en stigning på 136,6 %.
  • Udlån stiger med 9,8 %/116,6 mio. kr. primært grundet mange nye kunder, som har valgt at blive kunder i Sparekassen. En del af stigningen skyldes, at Sparekassen i 2023 via samarbejde med ”OPENDO” tilbyder finansiel leasing til erhvervskunder.
  • Indlån vokser med 5,1 %/165,5 mio. kr.
  • Nedskrivninger er fortsat på et meget lavt niveau. For at tage højde for usikkerheden om den økonomiske udvikling, kommende CO2 afgift inden for landbruget samt modelusikkerhed i almindelighed har Sparekassen forøget sit skøn for mulige ekstraordinære nedskrivninger med 2,5 mio. kr. til i alt p.t. 15,5 mio. kr. således, at de samlede nedskrivninger for året kan opgøres til 2,2 mio. kr.
  • Solvensprocenten kan opgøres til 31,7 %. Aktuel solvensoverdækning på 11,6 % svarende til ca. 180 mio. kr. efter opfyldelse af buffere og NEP-tillæg, hvilket er meget tilfredsstillende – og giver anledning til, at Sparekassen i løbet af 2024 vil ansøge Finanstilsynet om tilladelse til at indfri supplerende lån på 25 mio. kr. – optaget i forbindelse med en række fusioner.
  • Bestyrelsen indstiller til repræsentantskabet, at der udbetales 4,5 % i rente til garanterne.
  • Sparekassen fortsætter arbejdet med at støtte op om den bæredygtige omstilling i samfundet.
  • De stigende mængder af ud- og indlån medfører, at Sparekassens balance har passeret 4 mia. kr.
  • I 2024 forventes en betydelig indsnævring af rentemarginalen som følge af fald i markedsrenten, øget konkurrence om de mest attraktive kunder, øgede nedskrivninger/tab samt forøgede omkostninger til IT samt øget offentlig regulering, hvilket medfører forventning om et årsresultat før skat i niveauet 65 - 80 mio. kr.

Sparekassen opnåede i 2023 et positivt resultat før skat på 90,5 mio. kr. Resultatet er Sparekassens hidtil bedste og betegnes som meget tilfredsstillende. Resultatet er opnået som følge af stigning i rentemarginalen, stigninger i mængder af ud- og indlån, positive kursreguleringer, lave tab på kunder samt acceptabel omkostningsudvikling.


Solvensprocenten opgøres til 31,7 %, hvilket er tilfredsstillende. Bestyrelsen indstiller til repræsentantskabet, at der udbetales 4,5 % i rente til garanterne. Forventning om resultat før skat i niveauet 65-80 mio. kr. for 2024. Årsresultatet og resultatfordelingen er forudsat repræsentantskabets godkendelse.


Det går generelt økonomisk godt for Sparekassens kunder

Sundhedskrisen (COVID19) blev i 2022 og 2023 fulgt af en økonomiske krise med flere krigshandlinger blandt selvstændige stater - desværre også i Europa, og meget høj inflation. På trods af dette går det økonomisk godt for langt de fleste af Sparekassens kunder – såvel erhverv som privat. Væksten i markedsområdet er på et lavere niveau end gennemsnittet af resten af Danmark, men arbejdsløsheden er fortsat meget lav.


Der er også udfordringer

Sparekassens nedskrivninger og tab er på et tilfredsstillende niveau. Selvom meget tyder på en såkaldt ”blød landing” i økonomien efter den økonomiske krise, så har de betydelige rentestigninger i løbet af 2023 i forskelligt omfang påvirket Sparekassens kunder i negativ retning. En tendens som ventes forstærket i løbet af 2024. Forbrugernes købekraft er svækket, og mange virksomheder mærker en reduceret efterspørgsel og faldende indtjening. Hertil kommer usikkerheden specifikt for Sparekassens landbrugskunders økonomi som følge af forventet indførelse af CO2 afgift.


Den fortsatte usikkerhed om den generelle økonomiske udvikling er årsagen til, at Sparekassen har valgt at øge det ”ledelsesmæssige skøn” for ekstraordinære nedskrivninger fra 13,0 mio. kr. til 15,5 mio. kr.


En solid Sparekasse med massiv støtte i lokalområdet

Sparekassens solvensprocent er steget fra 28,1 % til 31,7 %. Garantkapitalen er steget fra 175 mio. kr. i 2022 til 182 mio. kr. i 2023. Det er meget tilfredsstillende og medvirker til at Sparekassen er virkelig godt rustet til at imødekomme alle nuværende krav samt forventede kommende krav om soliditet.


Rente til garanterne

Bestyrelsen indstiller til repræsentantskabet, at der udbetales 4,5 % i rente til garanterne for 2023.


Likviditet og solvens

  • Likviditeten er yderst tilfredsstillende – LCR opgjort til 781,4 %.
  • Overdækning i forhold til individuelt solvenskrav er opgjort til 21,6 % svarende til ca. 254,7 mio. kr.

Leasing er kommet godt i gang

Sparekassens nye samarbejde med OPENDO leasing er kommet rigtigt godt i gang. Samarbejdet forventes i 2024 at bidrage i større omfang til den samlede indtjening.


Sparekassen fortsætter arbejdet med at støtte op om den bæredygtige omstilling af samfundet

Sparekassen fortsætter arbejdet med at støtte op om den bæredygtige omstilling af samfundet. Sparekassen tilbyder attraktive investeringsprodukter via samarbejdspartnerne Sparinvest og Bankinvest, attraktive udlånsprodukter til elbiler og til energiforbedringer af ejendomme. Sparekassen tilbyder endvidere Sparekassens virksomhedskunder aktiv energioptimering igennem samarbejder med eksterne leverandører.


Forventninger til 2024

Sparekassen forventer i 2024 et resultat på et noget lavere niveau end i 2023. Sparekassen forventer et resultat på ca. 65 - 80 mio. kr. før skat. Konkurrencen blandt pengeinstitutter i almindelighed og på Djursland i særdeleshed mærkes ved fastsættelse af rentemarginaler over for attraktive kundeeksponeringer. Hertil kommer generelt forventet fald i rentemarginalen hen over 2024 som følge af fald i markedsrenten. Usikkerheden om størrelsen af nedskrivninger og direkte tab på eksponeringer imod Sparekassens kunder medfører tillige usikkerhed om resultatet.


Nedenfor følger en række hovedtal for regnskabsudviklingen. For yderligere oplysninger – se på www.spardjurs.dk eller kontakt gerne direktør Peter Lading Sørensen på pls@spardjurs.dk eller 51161298.




Hovedtal 

Resultatopgørelse i tkr.

2023

2022

2021

tkr.

Pct.

tkr.

tkr.

Text:

Netto rente- og gebyrindtægter

Value 1:

198.395

Value 2:

144.616

Value 3:

130.544

Text:

Kursreguleringer

Value 1:

9.997

Value 2:

-31.055

Value 3:

-1.137

Text:

Udgifter til personale og administration

Value 1:

110.858

Value 2:

105.202

Value 3:

105.505

Text:

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.

Value 1:

2.219

Value 2:

-5.103

Value 3:

-4.633

Text:

Resultat før skat

Value 1:

90.480

Value 2:

8.998

Value 3:

22.675

Text:

Skat

Value 1:

21.365

Value 2:

1.115

Value 3:

5.994

Text:

Årets resultat

Value 1:

69.116

Value 2:

7.883

Value 3:

16.681

Balance i mio. kr.

2023

2022

2021

tkr.

Pct.

tkr.

tkr.

Text:

Udlån

Value 1:

1.308

Value 2:

1.192

Value 3:

1.216

Text:

Indlån inkl. pensionspuljer

Value 1:

3.397

Value 2:

3.231

Value 3:

3.177

Text:

Egenkapital

Value 1:

546

Value 2:

473

Value 3:

461

Text:

Aktiver i alt

Value 1:

4.073

Value 2:

3.822

Value 3:

3.748

Nøgletal i pct.

2023

2022

2021

tkr.

Pct.

tkr.

tkr.

Text:

Kapitalprocent

Value 1:

31,7

Value 2:

28,1

Value 3:

23,6

Text:

Kernekapitalprocent

Value 1:

29,3

Value 2:

25,6

Value 3:

21,5

Text:

Egenkapitalforrentning før skat p.a.

Value 1:

17,8

Value 2:

1,9

Value 3:

5,1

Text:

Egenkapitalforrentning efter skat p.a.

Value 1:

13,6

Value 2:

1,7

Value 3:

3,8

1 2 Next